
Melvin Kakooza havde helt særlig gæst med til Danmarks åbningskamp

Tv-vært og standup komikeren Melvin Kakooza har aldrig lagt skjul på, at han er bidt af en gal sportsmand.
Flere gange har tv-værten bakket op om Danmark og siddet på lægterne, når Danmark har spillet slutrunder i håndbold.
Og da de danske håndboldherrer skød VM i gang tirsdag aften var ingen undtagelse.
Her var den 33-årige tv-vært til stede, men han var ikke mødt op alene.
Melvin Kakooza havde selskab af et nært familiemedlem og et tv-hold.

Det var Melvins onkel Brian, der i disse dage er rejst til Danmark fra Uganda for at besøge sin nevø og være med i Melvins tv-program "Helt sort".
I sidste uge fortalte Melvin Kakooza på sin Instagram, at det var første gang, at hans onkel Brian besøger Danmark.
Derfor har Melvin da også vist ham forskellige sider af den danske kultur.
De har blandt andet været på Amalienborg for at se, hvordan det foregår, når der er royal nytårskur. Derudover har de været i Jylland og smagt sild og østers.
Og nu har onkel Brian således også overværet Danmark i aktion ved VM.
