Mille Dinesen puster ud efter hektisk periode: Klar til at gå i nattøj hele dagen
Der har været fart over feltet i Mille Dinesens liv det sidste lange stykke tid.
Hun har blandt andet haft travlt med at optage den nye TV 2-serie ”Graverne”, hvor hun har landet hovedrollen som en journalist på en tv-redaktion.
Men nu er optagelserne slut. Det afslører Mille Dinesen i et opslag på Instagram.
Her skriver hun, at det har været et hektisk halvt år, men at hun nu endelig kan se frem til sommerferie.
Hun understreger, at hun har elsket at lave ”Graverne”, men at det nu er tid til at sænke skuldrene.
49-årige Mille Dinesen glæder sig til, at hun kan sove længe, gå i nattøj hele dagen og bare se, hvad dagen bringer.
Skuespilleren er mor til Eddie, som fylder fem år til august, og de to skal nyde sommeren sammen uden faste planer.
Fans af Mille Dinesen må vente helt til 2024 eller 2025 med at se den nye TV 2-serie "Graverne".