Mor Jytte om Lene Beier: Sådan var hun som barn

Lene Beier husker, at det meste af hendes barndom er gået på Skive Havn.

Hvis ikke familien var ude at sejle, var der travlt med forårsklargøringen af båden.

Kærligheden til vandet har hun stadig med sig.

Snakketøjet har hun fra sin mor.

Hendes far var - og er stadig - en stille mand.

– Lene brugte ikke sut som barn – det gad hun ikke. Der var ikke plads til sådan en, når hun skulle snakke så meget, ler Jytte Ransborg, 66, da BILLED-BLADET møder hende i hendes hus i Dragør.

En livlig pige

– Så skulle hun hele tiden have haft sutten ud for at sige noget. Det begyndte tidligt. Hun talte uafbrudt – til alle! Men Lene var det første barn i familien, så jeg troede bare, alle børn talte så meget … Men da der kom flere til, kunne jeg jo godt se, at det gjorde de ikke …

– Hun var livlig! Og hun var glad altid! Aldrig sur, mindes Jytte sin ældste datter af tre.

Hun mindes dog, at Lene gennemgik noget, der mindede om et teenageoprør.

Smækkede med døren, så vinduet gik i stykker

Da Lene var 13, blev hendes mor og far Bjarne skilt.

Samme år døde to af hendes bedsteforældre, og hendes lille fætter døde i en drukneulykke.

Bjarne flyttede fra Skive til Brande, og Lene tog turen hver anden weekend, selv om hun hellere ville blive i Skive, hvor hun kunne være sammen med sine venner.

– Min far havde en anden kæreste i den første tid efter skilsmissen, og hende var jeg ikke så sød ved, som jeg burde have været. Jeg ved ikke, om jeg decideret fortryder det, for der var jo en grund til det, men jeg ville have tacklet min sorg anderledes i dag. Hvis man er teenager, og ens verden bliver destrueret, bliver man måske sådan, siger hun.

– Hun ville i hvert fald ikke altid indordne sig det, vi andre syntes. Hun smækkede engang døren så hårdt, at vinduerne gik i stykker! Det var en dør imellem køkken og gang med vindue, og det måtte så skiftes ud, ler Jytte.

Var lige ved at få en hest

Lene husker havde ikke sådan en periode, hvor hun sov meget, som mange andre teenagere.

Teenageårene blev brugt til at udfolde sig fysisk. Lene prøvede at windsurfe, men blev aldrig god til det. Hun sejlede også i sin optimistjolle. Og så brugte hun tid med hesten. Åh, den hest …

– Ja, den gik du meget op i – hold da op. Du sov hos den hest. Vi var faktisk ude at kigge på en, og du var lige ved at få en, men så blev vi skilt. Havde det ikke været for det, havde du fået din helt egen hest, fortæller Jytte.

I BILLED-BLADET, der er på gade nu, kan du læse et stort interview med Lene Beier og Jytte.