18. aug. 2023
Af Luise Marie Bekker

Nadja Engsig indlagt efter fødsel: Jeg græd i to dage

Nadja Engsig.
Nadja Engsig.
Foto: Martin Høien
Nadja Engsig fra "Nadja og de 170 kilo" fødte en søn og nåede at komme hjem med ham. Men så måtte hun indlægges.

Det var ren lykke for Nadja Engsig, som vi kender fra "Nadja og de 170 kilo", da hun 4. august blev mor til lille Holger.

Hun og hendes mand, Jan, havde glædet sig til at møde den lille ny.

Lykkerusen aftog dog, da Nadja en uge efter fødslen fik ondt i maven. Lægen var ikke i tvivl: Den var gal med blindtarmen, der skulle ud med det samme – ikke den bedste start for den nybagte mor, der måtte indlægges.

– Jeg var slet ikke klar til at blive revet væk fra Holger, og jeg græd de første to dage efter.

Har haft det som blommen i et æg

– Men heldigvis har han været i gode hænder hos Jan, og Jans søster har hjulpet. Holger har haft det som blommen i et æg. Og vi har været heldige med amning. Han sad fast fra starten og ville gerne ammes. Nu har han fået erstatning, og jeg har pumpet ud på hospitalet, og så håber jeg, at det kan fortsætte som før, når vi kommer hjem, siger Nadja, der elsker at være mor og finder moderskabet meget instinktivt.

– Det er ubeskriveligt.

– Alt bliver gjort i kærlighed til det her lille væsen, også selv om han holder os oppe om natten, ler hun.

Da BILLED-BLADET taler med Nadja, er hun stadig indlagt.

– Jeg glæder jeg mig til at komme hjem og gå den første tur med barnevognen med ham. Det gjorde for ondt at gå til sidst i graviditeten, så det bliver rart at blive rørt, og det bliver bare mig og Holger ude i verden, siger hun.

Kort tid efter bliver hun udskrevet, og Nadja deler derefter et dejligt billede på Instagram, hvor hun har Holger med i barnevognen.

Se billedet her.

Læs mere om: