30. mar. 2022
Af Luise Marie Bekker

Barack Obama vært på helt nyt tv-program

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/obama_ourgreatnationalparks_season1_episode1_00_48_17_20_stor_beskaaret.jpg
Foto: Netflix
Den tidligere præsident Barack Obama går nye veje.

Det er fem år siden, Barack Obama sagde farvel til Det Hvide Hus.

Siden har den i dag 60-årige mand dyrket sine mere kreative sider: Han har blandt andet skrevet sine erindringer og lavet en podcast med Bruce Springsteen om deres baggrund, musik og kærlighed til USA.

Vandt en Oscar

Sammen med sin hustru, Michelle Obama, har han lavet et produktionsselskab, Higher Ground, som i 2020 vandt en Oscar for bedste dokumentar.

Selskabet har skrevet en flerårig kontrakt med streamingtjenesten Netflix.

Nu springer Obama ud som tv-vært på et helt nyt program på Netflix.

Barack Obama i verdens smukkeste nationalparker

I "Our Great National Parks" fortæller han om nogle af verdens smukkeste, største og fantastiske nationalparker.

https://imgix.billedbladet.dk/obama_ourgreatnationalparks_dji_0054_lille_beskaaret.jpg
Foto: Netflix

Turen går til Monterey Bay i Californien, Yellowstone National Park i Wyoming, Tsavo National Park i Kenya, Patagonien i Chile og Indonesien.

Dokumentaren er i fem dele og ligger på Netflix fra 13. april.

Læs mere om: