Nu står det endelig klart: Her er hovedpersonen i Bridgerton
I godt en måned har fans af serien ”Bridgerton” vidst, at der ville komme en ny sæson.
Siden har rygterne om sæsonens hovedperson, der altid er et af børnene i Bridgerton-klanen, floreret.
Nu står det endelig klart, hvem tredje sæson af Netflix’ hitserie skal handle om.
Anden hovedperson
Da det i starten af april kom frem, at ”Bridgerton” ville vende tilbage med en ny sæson, blev der gættet på sæsonens hovedperson.
Traditionen tro følger en sæson altid en af børnene i familien Bridgerton, og skulle serien følge bøgerne, som den er baseret på, var den næstældste bror Benedict tiltænkt som hovedperson.
Men det er nu blevet afkræftet, skriver Variety.
Stor kærlighedshistorie
For seriens showrunner Chris Van Dusen løfter nu sløret for, hvem der bliver hovedperson i tredje sæson.
Det er nemlig Colin Bridgerton, og særligt kommer sæsonen til at følge hans spirende forhold til Penelope Featherington.
- Det føles virkelig som om det er Colin og Penelopes tid til at være i centrum. For vi har fulgt begge skuespiller siden sæson 1, så vi er allerede investeret i dem. Vi kender dem, fortæller Chris Van Dusen.
Forskellig fra bøgerne
Det er forfatteren Julia Quinn, der er ophavskvinden til historien om Bridgerton. Hver af hendes bøger følger et medlem af Bridgerton-familien.
Selv om serien indtil nu har fulgt bøgerne, så ændres det med tredje sæson. Chris Van Dusen afslører, at Benedict, der er hovedperson i den tredje bog i rækken, også får en vital rolle i den nye sæson.
Han understreger også, at det ikke er første gang, at serien ”Bridgerton” har gået andre veje end bøgerne.
Optagelserne til den nye sæson begynder i løbet af sommeren, og det ventes, at tredje sæson kan ses i begyndelsen af 2023.