Prinsesse Diana har givet sin version: Nu åbner Cindy Crawford op om sit besøg på paladset
Prinsesse Diana har tidligere fortalt, at hun i begyndelsen af 1990’erne ville overraske sine to drenge.
Særligt den ældste, prins William, havde billeder af datidens supermodeller hængende, og derfor tænkte hun, at det var én af dem, der skulle overraske ham.
Valget faldt på Cindy Crawford, som blev inviteret hjem til dem.
Nu har supermodellen taget historien op igen. Det skriver People.
Anledningen er, at supermodellen spiller en lille rolle i et af nye afsnit af Netflix-serien ”The Crown”.
Her dukker hun op i scene, da prins Philip taler med sit barnebarn prins William om datidens supermodeller og nævner Cindy Crawford, som der også er et billede af.
Cindy Crawford har også delt klippet på sin instagram.
Hun har tidligere delt et billede, hvor hun står ved siden af prinsesse Diana, på Instagram fra sit besøg hjemme hos prinsessen og hendes to sønner på Kensington Palace.
Her giver hun udtryk for, hvor nervøs hun faktisk var.
- Fotoet blev taget på Kensington Palace. Prinsesse Diana havde på en eller anden måde fået fat i nummeret til mit kontor og ringede selv for at spørge mig. Min assistent var i chok! Vi fik endelig kontakt og hun spurgte, om jeg havde lyst til at kigge forbi til te næste gang, jeg var i London, skriver Cindy Crawford.
- Jeg var nervøs og anede ikke, hvad jeg skulle have på, men jeg kan huske, at da hun kommer ind i værelset og begynder at tale, var det som at tale med en af mine gode veninder, uddyber hun i sit skriv.
Andel del af den sjette sæson af ”The Crown” fik premiere i Danmark den 16. december og kan ses på Netflix.