Queen Charlotte – A Bridgerton Story-fans undrer sig: Var hun mørk eller ej?
Langt de fleste blandt Englands high society i 1800-tallet var hvide, så seere af ”Bridgerton” blev overraskede over det historisk ukorrekte i, at flere af karaktererne er mørke – ikke mindst dronning Charlotte, der jo faktisk er en historisk person.
Nu har hun fået sin egen serie, "Queen Charlotte – A Bridgerton Story", hvor hun i serien er en del af de ikke-kaukasiske personagers kamp for ligestilling.
Forfatterne har – som det også blev nævnt af Lady Whistledown i første afsnit – altså taget sig nogle friheder, og serien skal ikke se som 1:1 autentisk.
Måske er der noget om det …
Men nogle historikere mener, at dronningen faktisk nedstammede fra en ikke-hvid gren af den portugisiske royale familie.
Flere har også gransket malerier af dronningen og konkluderet, at hendes teint og ansigtstræk kunne pege i den retning.
Teorien er dog ikke blevet bekræftet.