16. maj. 2024
Af Majken Munk

Slet ikke tilfældigt! Nicola Coughlans look til Bridgerton-premiere gemte på budskab

Nicola Coughlan
Nicola Coughlan
Foto: Andy Kropa/Invision/AP/ Ritzau Scanpix
Til gallapremieren på den nye sæson af “Bridgerton” i New York City havde skuespiller Nicola Coughlan et budskab med sit elegante look.

Endelig kan fans ånde lettet op.

For torsdag er der premiere på den nye sæson af Netflix-serien ”Bridgerton”, der følger Lady Penelope Featherington og lord Colin Bridgerton.

Det er Nicola Coughlan, der spiller Lady Penelope Featherington.

Da hun ankom på den røde løber til gallapremieren på tredje sæson af ”Bridgerton” i New York City mandag aften, stjal hun opmærksomheden.

Hun havde ifølge Daily Mail et budskab med sit look.

Den 37-årige skuespiller var iklædt en hvid kjole med peplum-detalje med stropper, der lå fint om skuldrene på hende.

Opmærksomheden blev dog hurtigt ført hen til kjolens enorme slæb.

Irish actress Nicola Coughlan and English actor Luke Newton arrive for Netflix's "Bridgerton Season 3" premiere at Alice Tully Hall on May 13, 2024, in New York City. (Photo by ANDREA RENAULT / AFP)
Skuespillere Nicola Coughlan og Luke Newton, der er hovedpersoner i tredje sæson af "Bridgerton", til premieren på serien i New York City.
Foto: ANDREA RENAULT / AFP/ Ritzau Scanpix

Dertil havde hun lange operahandsker på i samme hvide nuance samt et par hvide pumps.

Hun havde valgt smykker med grønne smaragder samt en rød læbe.

Actor Nicola Coughlan attends the "Bridgerton" Season 3 global premiere at Alice Tully Hall on Monday, May 13, 2024, in New York. (Photo by Andy Kropa/Invision/AP)
Nicola Coughlan havde et budskab med sit look til premieren på "Bridgerton".
Foto: Andy Kropa/Invision/AP/ Ritzau Scanpix

Hvis ikke de tre farver, afslører skuespillerens budskab, så tydeliggjorde hun det med en lille detalje på den ene handske.

Der sad nemlig en rød badge, som er et symbol for, at Nicola Coughlan er en af de 2000 kunstnere, der har underskrevet ”Artists for Palestine” i forbindelse med hændelserne i Gaza.

Hun har sammen med en række andre kunstnere underskrevet en deklaration om, at de bakker op om våbenhvile.

Foruden sin badge var hendes valg af farver altså også taget fra det palæstinensiske flag.

Læs mere om: