Ny tv-trend spreder sig hos de kendte
Mange gamle og elskede tv-formater hitter fortsat, men hvert år dukker der også nye tv-programmer op i sendefladen.
Og inden for de seneste år er der en ny trend, der har bredt sig.
Hitter hos seerne
Der er nemlig flere af landets populære tv-værter, som alle har inviteret deres familie med ind foran kameraet i bedste sendte, og seerne er vilde med det.
Det begyndte for alvor med Jacob Riising, da seerne for første gang i 2015 kunne følge ham og mor Brita i ”På rejse med Riising og mor”.
Siden har man også kunnet følge Melvin Kakooza og hans mor Carolyne i ”Helt sort”, Heino Hansen og hans far Bjarne i ”Hvad Heinos fatter gør” samt Lene Beier og hele familien i ”Beier over Hækken – familien flytter ind”.
Flere sæsoner
I mange år er seerne også kommet helt tæt på flere generationer i ”Familien fra Bryggen”.
Senest er det meldt ud, at man snart igen kan se mere til Christian Degn og hans far Jens på tv. Sidste år hittede de med ”Alt det min far ikke har lært mig”, og de to vender tilbage på skærmen med endnu en sæson til efteråret.
Se billederne fra de populære programmer med kendte danskere, der laver tv med deres forældre i galleriet herover.