Nyt, skønt billede: Susanne og Fjolle-Keld fra Balladen om Kolonihaven til kendisjulefrokost
Seerne blev taget med storm, da TV 2 i sommer sendte ”Balladen om kolonihaven”, som blev et stort hit.
I dokumentarserien følger man beboerne i haveforeningen Jørgensen Berthelsens Minde og alle de problemer og udfordringer, der opstår i forbindelse med et formandsskifte i bestyrelsen.
Ægteparret Susanne og ”Fjolle-Keld” Sørensen er to af dem, som seerne er kommet på fornavn med, og de er nu blevet et par ægte tv-stjerner.
Derfor var de også inviteret med, da Reality Awards i sidste uge afholdt julefrokost for dem og en række andre kendte realitystjerner. Iført nissehuer var ægteparret fra Nordjylland i den grad klædt på til en festlig aften.
Til januar kan Susanne og ”Fjolle-Keld” se frem til endnu en fest, for de er blandt de nominerede til årets Reality Awards, som løber af stablen den 13. januar. ”Balladen om kolonihaven” også er nomineret i flere kategorier.