Philip May og Simone Hvenegaard er blevet forældre: Afslører datterens royale navn
Philip May og Simone Hvenegaard er netop blevet forældre for anden gang.
Det afslører de i et opslag på Instagram, hvor de skriver, at de allerede er ”helt forelsket” i deres nyeste familiemedlem.
Det lykkelige par afslører samtidig, at den lille ny har fået navnet Athena, som ikke er helt almindeligt.
Ifølge Danmarks Statistik er der nemlig kun 392 kvinder med fornavnet ”Athena” i Danmark. En af dem er prins Joachim og prinsesse Maries datter, komtesse Athena.
Realityparret afslørede familieforøgelsen tilbage i december 2023, og nu er deres lille datter kommet til verden.
Philip May og Simone Hvenegaard er i forvejen forældre til sønnen Vilmar.
Philip May og Simone Hvenegaard mødte hinanden tilbage i 2017, da de begge var med i ”Paradise Hotel”.