23. dec. 2024
Af Karina Didriksen

Sådan bliver Stephania Potalivos sidste jul, inden babyen kommer

Stephania Potalivo.
Stephania Potalivo.
Foto: Hanne Juul
Skuespilleren Stephania Potalivo er gravid og glæder sig til at holde jul med familien.

Juletiden er ekstra særlig i år for Stephania Potalivo, som er gravid og venter sit første barn med ægtemanden Nils Petter Bro.

- Det er min sidste jul, inden babyen kommer, men når den lille er der, føles det nok, som om den hele tiden har været der, siger hun med et smil til BILLED-BLADET og tilføjer:

- I år skal vi holde jul hjemme hos min mands familie, og så skal jeg bare spise en masse god julemad og hygge mig.

Den 38-årige skuespiller nyder at være omgivet af familien den 24. december, og de yngste medlemmer kan næsten ikke vente med at møde den lille ny.

- De er meget glade. Min nevø er 10 år, og mine to niecer er 11 og 14. De er store nu, så de synes, at det er rigtig spændende, siger Stephania Potalivo og fortsætter:

- Jeg sætter virkelig pris på julen og elsker at være sammen med min nevø og mine niecer og jule igennem dem. Det er dejligt at have børn omkring sig i julen.

Julen bliver helt anderledes, end den var i 2023.

- Sidste år holdt jeg jul i Thailand, og det var lidt mærkeligt, fordi jeg elsker jul og aldrig tidligere har været ude at rejse juleaften, fortæller hun og tilføjer:

- Men det var helt perfekt sidste år, fordi det havde været et intenst arbejdsår, så det var dejligt at komme væk.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-11-05/20241104_HJP2378.jpg
Stephania Potalivo.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: