Sårbar Katherine Diez åbner op: Har ingen kontakt til sin far
Familierelationer kan være en svær størrelse, særligt når det ikke kører på skinner.
Det har litteraturanmelder og skribent Katherine Diez mærket. Det fortæller hun i denne uges udgave af TV3-programmet ”Til Middag Hos”.
I afsnittet,der sendes torsdag aften, bliver der spurgt ind til Katherines relation til sin far, og allerede dér fornemmer man, at det er ømt samtaleemne.
Katherine Diez fortæller nemlig, at hun for tre år siden valgte at bryde med kontakten til sin far, der er franskmand, fordi han ikke kunne acceptere hendes daværende kæreste.
- Det gav han udtryk for på så hård en måde, at jeg valgte at sige ”Nu kan jeg ikke mere", fortæller hun i TV3-programmet ”Til Middag Hos”.
Han har gjort, hvad han kunne
Hun fortæller, at der selvfølgelig har været andre ting, der har kompliceret deres forhold i mange år, men at hun det - på trods - altid har set meget op til sin far.
- Han har altid gjort, hvad han kunne, for at være verdens bedste far, men jeg har synes, at det har været svær at leve op til alt det, han gerne ville have, jeg skulle leve op til, fortæller hun.
Men der er også plads til at anerkende, at han i hendes øjne har været en stærk faderfigur, og at han har lært hende mange ting.
- Jeg har altid været ekstremt beundringsfuld, og jeg har været inspireret af ham, og jeg har valgt nogenlunde den samme levevej. Alt muligt hvad jeg er, kan jeg takke min far for. Men han har bare opført sig på en måde overfor mig fra jeg var teenager og til i dag, som jeg ikke har kunnet leve med, fortæller hun til sine tre gæster i ”Til Middag Hos”, Ditte Hansen, Christian Grau og Felix Smith.
De er på vej
At det var et parforhold, der endte med at skille dem fra hinanden, er en hård konsekvens. I dag danner Katherine Diez par med kok og manuskriptforfatter Adam Price, og måske er der håb for forholdet til faren.
Og relationen har også ændret sig. Hun fortæller nemlig, at han har prøvet at ændre på det, og hun håber, at de kan genskabe en relation. Det bliver dog ikke lige nu.
- Han er kommet og har forklaret sig, og har sagt undskyld. Men det er jeg ikke klar til, fordi jeg er bange.