Sarah Grünewald i grineflip under Vild med dans: Hold din kæft
Sarah Grünewald fik et grineflip under "Vild med dans", da hun skulle byde seerne velkommen tilbage til studiet efter, at alle danserne havde været på gulvet.
Sarah Grünewald skulle fortælle, at danserne nu skulle danse en fælles wienervalsen, men her var der noget, der glippede for tv-værten. Hun fik kludret i de første ord i præsentationen, hvilket medførte et stort grineflip, der ikke kunne stoppes.
Martin Johannes Larsen forsøgte at hjælpe værtinden ved at tage over, men det gjorde blot grineflippet værre.
– Hold din kæft!, udbrød Sarah Grünewald i et stort grin, da hun prøvede at stoppe med at grine, og få sin medvært at tie stille.
Efter lidt tid fik Sarah Grünewald styr på sig selv og grinet, og hun kunne derefter præsentere den wienervals, som parrene skulle danse.