Se billederne: Geggo deler romantisk minde
Det er fem år siden, at Stephanie Karma Salvarli, kendt som Geggo, blev forlovet med sin Cengiz under en ferie i Thailand.
Årsdagen markerer Geggo med en række mindeværdige billeder på sin Instagram.
Romantisk øjeblik
På billederne ses blandt andet ”Familien fra Bryggen”-parrets ældste datter, Alba, der dengang var et år.
Alba spillede en vigtig rolle under frieriet. Hun hjalp sin far, Cengiz Salvarli, med at stille det store spørgsmål med en hagesmæk med ordene: ”Vil du gifte dig med far”.
Billederne viser også en meget overrasket Geggo, der kigger på en storsmilende Cengiz, der er gået på knæ med ringen i hånden. Et romantisk øjeblik, som parret også delte i et afsnit af ”Familien fra Bryggen”.
"Sådan noget laver man ikke sjov med"
I opslaget med det skønne tilbageblik skriver Geggo:
- I dag er det 5 år siden, jeg alt for længe skiftevis græd og skældte ud, imens jeg panisk forklarede at “sådan noget laver man ikke sjov med”, imens en helt vidunderlig mand sad og fik et relativt ømt knæ (og, bevares, nok ventede på et “ja”, eller måske bare et svar i virkeligheden…) - jeg sagde jo selvsagt ja, og se lige min dattermus som hjalp ham med at spørge.
Parret blev gift i 2019 i fantastiske omgivelser på Kokkedal Slot. Og i 2020 blev lille Alba storesøster, da lillesøster Sia Lily kom til verdenen.