SE BILLEDERNE: Pernille Aalund gift i Indonesien
Den 54-årige tidligere Aller-direktør, chefredaktør og TV-vært Pernille Aalund har valgt at give sit ja til kæresten Kim Boye under en intim ceremoni i Indonesien.
Pernille Aalund mødte den tidligere fodboldspiller Kim Boye på nettet, og nu var tiden altså kommet til at indgå ægteskab.
LÆS MERE: Pernille Aalund har mødt ny kæreste på nettet
- Man vælger at blive gift igen, når det føles fuldstændig rigtigt. Jeg betragter ham virkelig som en soulmate, siger Pernille Aalund til BILLED-BLADET.
En helt særlig kemi
Hun og Kim Boye begyndte ferien på den indonesiske ø Siladen med brylluppet, og blandt gæsterne var de lokale indbyggere og den nærmeste familie.
Pernille Aalund understreger, at parret vidste, de havde en hel særlig kemi, allerede da de havde kendt hinanden i tre uger.
- Vi havde de samme værdier og behov. Vi ville begge have tid til familien og nyde naturen, men samtidig også gerne bevare vores individuelle frihed, siger hun.
Pernille Aalund kvittede jobbet
Den tidligere direktør mødte Kim Boye i en sårbar periode i sit liv, hvor hun stod overfor at skulle træffe en stor beslutning om at lægge sit liv om.
Hun endte med at kvitte sit prestigefyldte job for i stedet at give sig hen til at skrive bøger og rejse med sin elskede.
LÆS MERE: Pernille Aalund: Du kan ikke være venner med alle!
Pernille Aalund understreger også, at de har været heldige med, at deres i alt seks børn kommer godt ud af det med hinanden.
Billederne her har Pernille Aalund lagt op på sin Facebook-profil, og BILLED-BLADET har fået tilladelse til at bringe dem.