21. sep. 2022
Af Karina Didriksen

Se billedet: Signe Egholm Olsen fejret af sine børn og kendte kæreste

Signe Egholm Olsen.
Signe Egholm Olsen.
Foto: Birger Storm
Skuespilleren Signe Egholm Olsen modtog Lauritzen-prisen 2022, og fejrede den fornemme hæder med sin skønne familie.

Det var en lykkelig og overvældet Signe Egholm Olsen, som modtog Lauritzen-prisen 2022 på Folketeatret.

Den bliver hvert år tildelt en mandlig og en kvindelig skuespiller for deres præstationer på tv, teater og film, og i år blev Signe Egholm Olsen og Esben Smed hædret.

Signe Egholm Olsen blev fejret af sin kendte kæreste, den 58-årige sanger Jimmy Jørgensen, og deres to børn, Billie på 10 år og Morgan på seks år.

https://imgix.billedbladet.dk/_17i7270177x.jpg
Foto: Birger Storm

Ud at rejse

42-årige Signe Egholm Olsen var lykkelig for at modtage Lauritzen-prisen, hvor der medfølger et kæmpe beløb på 250.000 kr.

- Pengene skal bruges på min familie og på at holde fri ovenpå et hårdt teaterår, fortalte hun efter showet og fortsatte:

- Det giver mulighed for at være mere sammen med mine børn, og jeg vil også gerne ud at rejse. Vi har lige købt en bil, som vi lige har været på roadtrip i.

https://imgix.billedbladet.dk/_17i667019x.jpg
Foto: Birger Storm

Signe Egholm Olsen er blandt andet kendt fra tv-serierne ”Borgen” og ”Den som dræber” og er også med i en ny stor dramaserie.

- Jeg filmer lidt ”Carmen Curlers” til DR, og vi er i gang med at lave anden sæson nu, fortalte hun.

Læs mere om: