Læs også
Måske kan du hjælpe? Lene Beier sender eftersøgning af sted
Lene Beier havde et nært familiemedlem ved sin side, da hun dukkede op til en gallapremiere i København onsdag aften
Det var på den Oscar-nominerede film ”Past Lives” i Big Bio i Nordhavn.
Tv-værten Lene Beier havde selskab af sin elskede mor, Jytte Ransborg Beier.
Mor og datter så ud til at hygge sig og smilede stort, da de stillede op til et billede på den pink løber.
46-årige Lene Beier var klædt i lyserøde bukser og en skjorte med blomsterprint, mens hendes mor så smart ud i et lyseblå sæt.
Mor og datter har boet tæt på hinanden i Søvang, men til foråret flytter tv-værten og hendes familie ud af deres drømmehus, som de netop har fået solgt.
Lene Beier, hendes mand og to børn har planer om at flytte til Østrig og købe et hotel.