Sidney Lee er død
Den danske realitystjerne Sidney Lee er død i en alder af 43 år, det fortæller familien til Ekstra Bladet.
Sidney Lee, der gik under det borgerlige navn Sidney Hassel Hansen, var bl.a. kendt fra reality-programmer som "Singleliv" og "Divaer i junglen" samt en lang række andre store danske realityformater.
- Vi er i stor sorg. Vi har mistet vores elskede søn, siger familien til Ekstra Bladet og ønsker ikke at kommentere yderligere på dødsfaldet.
Ekstra Bladet skriver, at da Sidney Lee mandag mistede livet var politiet til stede.
Sagen overgår derfor til DUP, Den Uafhængige Politianklagemyndighed, som nu skal undersøge sagen.
Til Ekstra Bladet siger vagtchef ved Københavns Politi Martin Kajberg:
- Jeg kan bekræfte, at der i dag er overgået en sag til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Yderligere kan jeg ikke tilføje.