Thomas Gabrielsson vender tilbage til skærmen
Det var ikke et endeligt farvel til Leon Hartvig alias skuespiller Thomas W. Gabrielsson, da DR's Livvagterne søndag rullede over skærmen med sidste afsnit.
Thomas W. Gabrielsen skal nemlig fortsat spille Leon Hartvig i en helt ny, international TV-serie skrevet af forfatterparret bag "Livvagterne", "Ørnen" og "Rejseholdet", Mai Brostrøm Og Peter Thorsboe.
Thomas W. Gabrielsen får den bærende hovedrolle i den nye dramaserie, der får TV-premiere i begyndelsen af 2012, og folkene bag serien er umådeligt glade for at have fået den svenske skuespiller med på vognen.
- Thomas er en vidunderlig skuespiller, som får det, han gør, til at se legende let ud. Han er meget maskulin, og han har en naturlig autoritet, siger manuskriptforfatteren Peter Thorsboe ifølge MetroXpress.