Thomas Hwan fra Den som dræber: Her er hans kendte kæreste
Er man til god, dansk krimi, kan man lige nu opleve den danske skuespiller Thomas Hwan i rollen som ”Pelle” i Viaplay-serien ”Den som dræber”.
Tidligere har han også kunne opleves i TV-serien ”Bedrag” og i spillefilmen ”Hvor kragerne vender”, ligesom han lige straks er aktuel i Hella Joofs filmatisering af Stine Pilgaard romanen ”Meter i sekundet”, der har premiere landet over den 2. februar.
Og skuespillet påvirker da også privatlivet. Han har i hvert fald slået pjalterne sammen med én, der også kender en hel del til karrieren som skuespiller.
Han danner nemlig par med skuespillerinden Johanne Louise Schmidt.
Hende genkender du måske fra rollen som Carl Mørck og Assads assistent ”Rose” i filmene om ”Afdeling Q” eller fra rollen som Flemming Bamse Jørgensens kone ”Käte Jørgensen” i filmsuccesen ”Bamse”. Lige nu er hun dog yderst aktuel i TV 2 krimien ”DNA”, og er altså lige som Thomas Hwan at finde på fjernsynet i øjeblikket.
Parret har været sammen i 10 år, og har sammen datteren Allie på fem år.
Til premieren på ”Bamse” i august 2022 kunne de også fortælle, at de skal giftes. Datoen er dog endnu ikke sat for parrets bryllup.