27. okt. 2024
Af Louise Rømer

Trine Panum Kjeldsen deler rørende familienyhed

Trine Panum Kjeldsen
Trine Panum Kjeldsen
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Den tidligere tv-vært har delt et rørende opslag, hvor hun hylder sin kendte bror, der stopper sin karriere i DP World Tour.

Siden 1995 har Søren Kjeldsen været professionel golfspiller. Men nu er en æra slut for den tidligere tv-vært Trine Panum Kjeldsens bror. Han har nemlig spillet sin sidste turnering på DP WORLD tour.

Den imponerende præstation har fået Trine til at dele et rørende opslag på Facebook, hvor hun hylder sin bror med en masse søde ord.

"Jeg er stået tidligt op for at følge hans sidste 18 huller på TV - netop afsluttet i Sydkorea. Nøj, hvor har det været fantastisk at følge med fra sidelinjen. Tror jeg har fulgt samtlige turneringer i alle 27 år, - når det er gået op og når det har været svært.

4 gange har han vundet og stået med trofæet i armene og smilet til verden. Han har deltaget i alle majors, vundet WORLD cup med Thorbjørn Olesen - og så har han vundet manges hjerter. For Søren er sådan et menneske, man holder af, holder med og ønsker alt det bedste", lyder det fra Trine.

Hun afslører også, hvad Søren nu skal få tiden til at gå med. Det er nemlig ikke slut med at spille golf.

"Nu venter kvalifikationen til seniortouren, for golflivet er slet ikke slut endnu. Og Søren har lovet mig, at jeg skal med ud til en turnering i verden mindst én gang mere. JEG GLÆDER mig til det hele!

Stort tillykke Søren - jeg er sindssygt stolt af dig!!"

Du kan se Trine Panums opslag her.

Søren Kjeldsen
Søren Kjeldsen
Foto: Lars H. Laursen

Læs mere om: