16. jun. 2024
Af Karina Didriksen

Åh nej! Otto blev myrdet i Sommerdahl: Nu reagerer Kurt Ravn på chokket

Kurt Ravn som Otto i "Sommerdahl".
Kurt Ravn som Otto i "Sommerdahl".
Foto: Henrik Petit/TV 2
Kurt Ravn har i tre sæsoner spillet fiskehandleren Otto i ”Sommerdahl”, men nu er det slut. Hans karakter blev dræbt i afsnit 7.

Åh nej! Det var der sikkert mange, der tænkte, da det i søndagens afsnit af ”Sommerdahl” blev afsløret, at fiskehandleren og narkobaronen Otto var blevet myrdet.

Han blev fundet død i havet med en flænge i panden i afsnit 7, og det er nu op til Dan Sommerdahl og hans team at opklare mordet.

Den kriminelle Otto blev spillet af 76-årige Kurt Ravn, og han reagerer nu på chokket.

- Jeg mener at huske, at man var så sød at fortælle mig om beslutningen om Otto’s død, før jeg kunne læse det i manus. Det kom lidt uventet, men det er selvfølgelig en stærk afslutning på sæsonen. Men alligevel, øv!, siger en ærgerlig Kurt Ravn til TV 2.

Han har medvirket i tre sæsoner af den populære TV 2 Charlie-serie og har elsket hvert et øjeblik i rollen som Otto.

- Det har været en interessant og nuanceret rolle at lege med - ikke mindst det noget anspændte forhold mellem Dan Sommerdahl og Otto. Sommerdahl, som var oppe i det røde felt over ikke at kunne får skovlen under Otto, og det var en frydefuld situation for ”Kongen”, siger Kurt Ravn.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-12/Foto---Henrik-Petit_TV-2-%283%29.jpg
Kurt Ravn som Otto i "Sommerdahl".
Foto: Henrik Petit/TV 2

Trist at sige farvel

Han ville gerne have fortsat i rollen, men desværre endte han altså med at blive skrevet ud af serien i sæson 5 – og dermed bliver Ottos mord det sidste, der skal opklares i denne omgang.

- Det er lidt trist at skulle sige farvel til rollen og ”Sommerdahl”-universet. Farvel til en altid dejlig stemning på settet og skønne kolleger, konstaterer Kurt Ravn og udbryder med et grin:

- Men jeg kunne jo dukke op som ”Kongens Ånd” på Kronborgs bastioner og skræmme livet af Dan Sommerdahl. Ha-ha!!!

https://imgix.billedbladet.dk/2024-05-21/20240430_HAN5308.jpg
Kurt Ravn.
Foto: Martin Høien

Læs mere om: