Andreas Jebro vender tilbage: Røber nyt om optagelserne til Sygeplejeskolen
Sommerferien lader vente på sig for skuespillerparret Andreas Jebro og Amalie Dollerup.
Parret har nemlig en del arbejdet, der skal overstås, før de kan smække benene op.
For Andreas Jebros vedkommende står den på optagelser til TV 2 Charlie-serien ”Sygeplejeskolen”.
Han tittede første gang frem i serien i seneste sæson.
- Jeg har fået fornøjelsen af at være med igen. Jeg blev introduceret i sidste sæson, og nu er han noget mere på banen den kære Jens Fischer, fortæller han og fortsætter: Vi er i fuld gang. Vi har lige optaget første blok færdigt og er lige startet på anden blok. Så jeg skal ud og være med igen fra på mandag (10. juni red.).
”Sygeplejeskolen” har ladet vente noget på sig, og TV 2 har afsløret, at det til dels har været af praktiske årsager.
For serien er i tidligere sæsoner blevet optaget i lokalerne på Sct. Hans Hospital, men det har ikke kunnet lade sig gøre med den kommende.
Derfor optages der nu i Risby Studierne, hvor også ”Badehotellet” er blevet optaget.
Der er ifølge Andreas Jebro ikke den store forskel. Han peger dog på, at optagelserne går lidt mere tjept på studie.
- Den lokation de havde, som jo var det gamle Sct. Hans, blev jo nærmest omformet til studier, fordi de havde to etager i bygningen, og så var der selvfølgelig alt det, der var eksteriør, men det var også lige ude foran. Noget af den samme studie-feeling havde de allerede dengang, synes jeg, fortæller han og uddyber:
- Generelt om lokation sker der noget for mig, der er noget fokus som får lov at fortætte sig lidt, Der er nogle mennesker, som laver lys eksempelvis, er det meget lettere, fordi de ikke skal kontrollere solen. Det gør det mere kontinuerligt, så på den måde skal man ikke vente så meget. Det er den helt store forskel.
Det ventes, at sjette sæson får premiere ï løbet af efteråret på TV 2.