Anne Marie Helger fra Sommerdahl: Her er hendes private kærlighed
Anne Marie Helger var næsten ikke til at kende, da hun dukkede op i afsnit 5 af ”Sommerdahl” på TV 2 Charlie.
Den 76-årige skuespiller havde rollen som nonnen Søster Susanne, der fik besøg af Dan Sommerdahl i forbindelse med en efterforskning.
Gift to gange
Det er 10 år siden, at Anne Marie Helger senest havde en rolle i en tv-serie. Det var i ”Forbrydelsen 3”.
Hun medvirkede også i de første to sæsoner af DR-serien, og derudover har hun haft roller i serier som ”Een gang strømer” og ”Limbo”.
I modsætning til sin karakter i ”Sommerdahl”, der har valgt at leve alene, så har Anne Marie Helger for længst fundet en mand at dele livet med.
Skuespilleren blev i 1990 gift med overlægen Jeppe Helweg, og parret har nu været sammen i mere end 30 år.
Anne Marie Helger var tidligere gift med musikeren Carsten Lund. De fik datteren Johanne Emilie Helger Lund, som i dag er tøjdesigner og kostumier.