Cecilie Frøkjær: Sådan går det med mine børn
Cecilie Frøkjær ser tilbage i tiden i ”Deja-vu med Frøkjær” på TV 2 Charlie – et program, der også er en sløjfe på den populære værts 25 års jubilæum på tv.
Foruden tv-programmer har Cecilie Frøkjær i dag travlt med at lave podcasts, og så nyder hun tiden med kæresten Michael Robak samt børnene Mikkel, 19 år, og Sara,16, som hun har med eksmanden Lars Daneskov.
Store børn
- Jeg er meget tilfreds og synes, jeg har et meget privilegeret liv. Det går rigtigt godt det hele. Mine børn er blevet store - min søn går i 3. g, og min datter er i 9. klasse - og heldigvis kæmper jeg ikke med sure teenagere, der smækker med dørene, siger Cecilie Frøkær til BILLED-BLADET.
- Jeg kan virkelig godt lide mine børn, og jeg synes bare, de er så søde og seje, fortæller Cecilie Frøkjær med et smil.