26. nov. 2024
Af Majken Munk

Da Troels Lund Poulsen blev udråbt som vinder, kom han med pudsigt løfte

Troels Lund Poulsen
Troels Lund Poulsen
Foto: Martin Høien
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen blev udråbt som vinder af ”Årets yndlingsoffer” i ”Året der gak”. I takketalen kom han med et pudsigt løfte.

Der var lagt op til et brag af en fest i Cirkusbygningen, da TV 2 Charlies årskavalkade ”Året der gak” løb af stablen.

Traditionen tro bliver der i løbet af showet uddelt en række priser.

Ét af dem er ”Årets Yndlingsoffer”, der uddeles i samarbejde med Svikmøllen.

Forsvarsminister og vicestatsminister Troels Lund Poulsen er modtager af prisen.

Før prisvinderen fik lov at modtage den, fik ”yndlingsofferet” et par gode ord med fra Huxi Bach.

Komikeren satte ord på, hvorfor det lige netop var vedkommende, der havde fået æren af at modtage prisen som ”Årets yndlingsoffer”.

- Jeg er kommet for at tale Troels Lund Poulsens sag i aften. Se godt på denne mand. Denne mand er et offer, lød det fra Huxi Bach.

- Denne mand bør frikendes for alt, hvad han har gjort, og for alt hvad han fremover måtte gøre, fortalte han videre.

Huxi Bach endte med at kalde sin egen tale en slags forsvarstale for Troels Lund Poulsen, og den fik salen til at grine højlydt.

Dernæst fik prismodtageren altså selv lov til at sige et par ord om at få prisen.

- Nok en af de største politiske sejre, der tilkommer mig. Der var nok ikke helt så mange ting, der var forkerte i det, der blev sagt, lød det fra Troels Lund Poulsen, der også fik et grin fra salen.

Ministeren kom dog også med noget af et løfte på scenen.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-11-26/_MHO5438.jpg
Foto: Martin Høien

For en historie om flere tusind rykkere blev bragt på banen af Huxi Bach, og det måtte Troels Lund Poulsen også svare på.

- Jeg må nok blive bedre til at se på alle de rykkere, vi får. Det er vist et løfte, jeg kan give i aften, fortalte han.

"Året der gak" kan ses på tv den 8. december.

Læs mere om: