10. jun. 2024
Af Pelle Rigtrup

Efter 15 år: Julie Ølgaard fik endelig drøm opfyldt i Sommerdahl

Julie R. Ølgaard.
Julie R. Ølgaard.
Foto: Lars H. Laursen
En drøm gik i opfyldelse for Julie R. Ølgaard, da hun i går medvirkede i krimiserien ”Sommerdahl”.

Julie R. Ølgaard har medvirket i de seneste par afsnit af successerien ”Sommerdahl”.

Her spiller hun bokseren Simone, og selvom hun har spillet med i mange store film og TV-serier, har rollen i "Sommerdahl" en særlig betydning for hende.

Her har hun nemlig fået opfyldt en drøm, hun har haft i mange år.

- Jeg har bokset i mere end 15 år og har altid drømt om at kunne bruge det i mit arbejde. Så da jeg fik muligheden for at spille Simone i "Sommerdahl", sagde jeg kæmpe JA TAK. Det var så fedt at bruge min kampsport i mit arbejde, skriver Julie R. Ølgaard på Instagram.

Så hvis du sad og tænkte, at skuespilleren så meget hjemmevant ud i bokseringen, er det med god grund.

Julie R. Ølgaard i Sommerdahl.
Julie R. Ølgaard i Sommerdahl.
Foto: Henrik Petit/TV 2

Og står det til hende selv, er det ikke sidste gang, vi har set hende i sådan en rolle.

- Det har kun givet mig blod på tanden i forhold til at bruge min fysik på film og TV. Meget mere af det tak, afslutter hun opslaget.

Du kan følge den nyeste sæson af "Sommerdahl" hver søndag på TV 2 Charlie og TV 2 PLAY.

Læs mere om: