20. mar. 2022
Af Karina Didriksen

Helle Fagralid fra Sommerdahl: Her er hendes kendte mand og bonusdatter

Helle Fagralid i tv-serien "Sommerdahl".
Helle Fagralid i tv-serien "Sommerdahl".
Foto: Henrik Petit/TV 2
Skuespilleren Helle Fagralid, som har kunnet opleves i krimiserien ”Sommerdahl”, er gift med en kendt dansker, som også har en kendt datter.

Skuespilleren Helle Fagralid er et af de kendte ansigter, som har landet en gæsterolle i TV 2 Charlie-serien ”Sommerdahl”.

I de første to afsnit af sæson 3 har seerne kunnet opleve hende i rollen som Mona Hansen, der var involveret i en mordefterforskning.

45-årige Helle Fagralid har tidligere medvirket i tv-serier som ”Nikolaj og Julie”, ”Forbrydelsen” og ”Den som dræber – Fanget af mørket”.

Hun har også haft en bærende rolle i sin mands film om John Mogensen, ”Så længe vi lever”.

Helle Fagralid er nemlig gift med en kendt dansker – filminstruktøren Ole Bornedal.

https://imgix.billedbladet.dk/20211026_jsu1414-2.jpg
Foto: Jesper Sunesen

Et perfekt match

Helle Fagralid giftede sig i 2012 med den 16 år ældre Ole Bornedal, og i år kan parret altså fejre 10-års ægteskab.

- Vi passer bare godt sammen. Måske fordi vi deler samme humor. Ole er sjov. Han er også god til at løfte en stemning, som måske kan være lidt grå og trist. Gøre den mere farverig. Ole er ret god til at nyde livet og gøre hverdagene til noget særligt, har Helle Fagralid tidligere udtalt til BILLED-BLADET om sin ægtemand.

Skuespilleren har sønnen Louis på 15 år fra sit tidligere ægteskab med musikeren Stefan Pasborg.

En kendt datter

62-årige Ole Bornedal er far til fire, to døtre og to sønner, og en af dem er et kendt ansigt.

Hans datter er nemlig den 21-årige skuespiller Fanny Bornedal, som i øjeblikket kan opleves i DR-serien ”Borgen”, hvor hun spiller Alba, som er kæreste til Birgitte Nyborgs søn.

Her ses Helle Fagralid med sin bonusdatter Fanny Bornedal til en filmpremiere.

https://imgix.billedbladet.dk/20160417-der_kommer_en_dag-tsl-0028web.jpg
Foto: Thomas Laursen

Læs mere om: