Henrik Prip fra Sommerdahl: Her er hans kendte hustru
Endnu et kendt ansigt dukker op i sæson 4 af ”Sommerdahl”.
I afsnit 7 kan man møde Henrik Prip, som spiller karakteren Aron Pedersen. Han er en del af den religiøse menighed Herrens Børn, der kommer under søgelyset i en mordefterforskning.
63-årige Henrik Prip har medvirket i en lang række film og serier, siden han blev uddannet skuespiller tilbage i 1990.
Han er blandt andet kendt for tv-serier som ”Forsvar”, ”Lærkevej”, ”Gidseltagningen” og ”Den som dræber”.
Men Henrik Prip er ikke den eneste skuespiller i familien. Han er nemlig gift med en kvinde, som deler samme interesse.
Henrik Prips hustru er skuespiller, instruktør og teaterdirektør Pia Jette Hansen.
65-årige Pia Jette Hansen blev uddannet skuespiller i 1987 og har haft mindre roller i tv-serierne ”Charlot og Charlotte”, ”Livvagterne” og ”Herrens veje”.
Hun var teaterchef på Holbæk Teater fra 2001-2010, i 2010 blev hun direktør for Østre Gasværk Teater, og i 2017 tiltrådte hun som direktør på Bellevue Teatret.
Skuespillerparret Henrik Prip og Pia Jette Hansen blev gift i september 1991.