Husker du? Sådan så Barnaby-stjernen John Nettles ud i 80’erne
I 1996 landede britiske John Nettles hovedrollen i tv-serien ”Kriminalkommissær Barnaby”.
Her skulle han spille kriminalkommissæren Tom Barnaby i den lille, idylliske by Midsomer, hvor der opstår den ene mordgåde efter den anden.
John Nettles nåede at spille rollen i den populære krimiserie i 14 år. Han forlod serien i 2011, hvorefter serien fortsatte med Neil Dudgeon i hovedrollen som hans fætter John Barnaby.
Her ses John Nettles og Daniel Casey som Tom Barnaby og hans assistent Gavin Troy i 2002.
En ung efterforsker
”Barnaby”-stjernen John Nettles er i dag 79 år gammel og er gået på pension.
Han kan dog se tilbage på en lang og succesfuld karriere, der også inkluderer en anden populær tv-serie.
Tilbage i 1981 landede John Nettles nemlig hovedrollen i den britiske tv-serie ”Bergerac”. Her spillede han kriminalbetjenten Jim Bergerac, der var tidligere alkoholiker.
Skuespilleren var 37 år gammel, da han tonede frem på skærmen som Bergerac for første gang, og han spillede rollen i 10 år, indtil 1991.
Her ses en ung og flot John Nettles i krimiserien ”Bergerac” i 1980’erne.
”Kriminalkommissær Barnaby” med John Nettles i hovedrollen genudsendes hver uge på TV 2 Charlie.