Kurt Ravn blev skrevet ud af Sommerdahl: Det skal han bruge tiden på nu
Kurt Ravn plejer at bruge sommeren på at optage ”Sommerdahl”, men i sidste uge blev det afsløret, at han var blevet skrevet ud af serien.
Hans karakter Otto blev fundet myrdet i afsnit 7, og dermed er krimiserien et overstået kapitel for Kurt Ravn.
Heldigvis har den 76-årige skuespiller andre projekter, han kan kaste sig over.
- Jeg har noget andet filmarbejde, jeg skal lave, og så har jeg nogle koncerter rundt omkring i landet, fortæller Kurt Ravn til BILLED-BLADET og tilføjer:
- Jeg synes, det går rigtig godt, og der er nok at se til. Men der skal også være plads til sommerferie.
Skuespilleren og hans hustru er dog ikke helt sikre på, hvad sommeren kommer til at byde på.
- Måske tager vi til Bali igen, der kan vi godt lide at komme, siger Kurt Ravn og tilføjer med et smil:
- Der er virkelig skønt. Men desværre er det en lang rejse, så det tager lang tid at komme frem.