Laura Drasbæk: Derfor leder jeg ikke efter kærligheden
Laura Drasbæk har to skilsmisser bag sig, og derfor kan hun sagtens sætte sig ind i, hvor svært det må være for hendes karakter Marianne i tv-serien ”Sommerdahl”, som også skal skilles.
- Ja, for pokker. Man har stadig meget liv foran sig, men man skal også til at tage nogle beslutninger, hvis man skal noget andet. Det kender jeg supergodt fra mig selv, siger skuespilleren til BILLED-BLADET.
46-årige Laura Drasbæk har tidligere været gift med musikeren Kasper Eistrup, og så har hun to sønner, 18-årige Albert og Vilfred på 15 år, med eksmanden Gerard Bistrup.
Senere dannede hun par med stuntmanden Lasse Spang Olsen, men de gik fra hinanden i 2018.
Nyder at være alene
I dag er Laura Drasbæk single, og hun understreger, at hun ikke leder efter kærligheden.
- Jeg har det stadig godt med at være mig selv, og jeg nyder at være alene. Jeg har haft kærester hele mit liv, og jeg har virkelig brug for at stå på egne ben, fortæller skuespilleren og tilføjer:
- Det skal jeg noget mere, så han har bare ikke at komme forbi ham der den rigtige, for jeg kigger ikke den vej!
”Sommerdahl” sendes søndage kl. 21.00 på TV 2 Charlie.