Lisbet Lundquist fra Sommerdahl: Jeg elsker Peter Mygind
TV 2 Charlies nye krimiserie ”Sommerdahl” er kommet forrygende start, og blandt de mange medvirkende er Lisbet Lundquist, 77, som spiller Dan Sommerdahls mor.
Det er ikke en stor rolle, men alligevel håber hun på, at der kommer endnu en sæson, som hun skal spille med i. Hun er nemlig meget begejstret for samarbejdet med sin tv-søn Peter Mygind.
Lisbet Lundquist håber på mere Sommerdahl
- De roller jeg får nu er gamle, neurotiske mødre, for ikke at sige bedstemødre. Det må jeg så få det bedste ud af. Men jeg elsker Peter Mygind, han er vidunderlig. Alene af den grund håber jeg, at der kommer en sæson mere af ”Sommerdahl”, og at jeg skal være med igen. Vi har nogle planer, Peter og jeg, om, hvad der kunne ske… Ha Ha!, fortæller Lisbet Lundquist i et stort interview i BILLED-BLADET.
Man kan læse meget mere om den kendte skuespillerinde, der er gift med Søren Østergaard, i BILLED-BLADET’s store Påskenummer, som er på gaden allerede på tirsdag.
Lisbet Lundquist og Peter Mygind er glade for samarbejdet i "Sommerdahl".