17. apr. 2022
Af Karina Didriksen

Maibritt Saerens fra Sommerdahl: Derfor er Peter Mygind helt speciel

Maibritt Saerens og Peter Mygind i "Sommerdahl".
Maibritt Saerens og Peter Mygind i "Sommerdahl".
Foto: Henrik Petit/TV 2
I krimiserien ”Sommerdahl” har Maibritt Saerens’ karakter, Josefine, fået et godt øje til Dan Sommerdahl, spillet af Peter Mygind.

Det var en fornøjelse for Maibritt Saerens at spille rollen som kystvagten Josefine Sundby i sæson 3 af ”Sommerdahl”.

TV 2 Charlie-krimiserien blev optaget i Helsingør sidste sommer, og her får skuespillerens karakter et godt øje til Dan Sommerdahl, spillet af Peter Mygind.

51-årige Maibritt Saerens roser sin kollega til skyerne og sætter ord på, hvorfor han er så fantastisk at arbejde sammen med.

- Peter er en karakter for sig selv. Han har en ufattelig omtanke for hele verden og vil gerne have, at alle har det godt, siger Maibritt Saerens med et smil til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Så der var en helt særlig Peter Mygind-stemning på settet, der gjorde, at alle havde det sjovt og hyggede sig. Jeg har ikke oplevet det på sådan et niveau før.

https://imgix.billedbladet.dk/sdahl3_20210615_0879web.jpg
Foto: Henrik Petit/TV 2

Falder for hans charme

Selv om Maibritt Saerens er vild med Peter Mygind, er det ikke sikkert, at alle har det på samme måde.

- Peter deler også vandene i forhold til publikum. Enten kan man ikke få nok af ham, og ellers har man lyst til at give ham et los i røven, lyder det med et grin fra skuespilleren, som tilføjer:

- Det udnytter jeg på det kraftigste i min karakter, Josefine, for hun falder både for Dan Sommerdahls charme og giver ham et løs i røven!

”Sommerdahl” sendes hver søndag aften på TV 2 Charlie.

Læs mere om: