Michael Meyerheim: Her er hans private kærlighed
Michael Meyerheim fik sin debut som vært på ”Lykkehjulet” tilbage i 1988, og derefter fik han den ene værtsrolle efter den anden.
De sidste 16 år har han haft værtstjansen på TV 2 Charlie-programmet ”Spørg Charlie”, men det er ikke kun karrieren, der har kørt på skinner. Det har kærligheden også.
Gennem årene har Michael Meyerheim haft en fast støtte i sin elskede hustru, Gitte Norup.
Her ses parret, da tv-værten for et par år siden havde lavet sidste afsnit af ”Talkshowet Meyerheim”.
Har en søn
73-årige Michael Meyerheim giftede sig med socialpædagogen Gitte Norup i 1991, og de har i dag været gift i mere end 30 år.
Ægteparret er forældre til sønnen Nicolaj på 28 år. Derudover har Meyerheim to børn på 45 og 48 år fra et tidligere forhold og flere børnebørn.
Her ses Michael Meyerheim og Gitte Norup, som de så ud for 20 år siden.
Michael Meyerheim kan ses i den nye sæson af ”Spørg Charlie”, der sendes på TV 2 Charlie mandage kl. 20.40.