Ny vært er klar: Her er premieredatoen på Dine fulde fem
Quizprogrammet ”Dine fulde fem” vender snart tilbage på TV 2 Charlie.
Denne gang er det med en ny vært i front.
Snart på skærmen
Lars Hjortshøj er klar til at byde en række nye deltagere velkommen i ”Dine fulde fem”.
For den populære quiz, der sætter gæsternes sanser på prøve, har premiere lørdag den 19. marts, hvor det kan ses klokken 20.50 på TV 2 Charlie.
I første afsnit får Lars Hjortshøj besøg af de to holdkaptajner Gordon Kennedy og Lise Baastrup, der har fået lov hver især at danne par med skuespiller Camilla Bendix og Rasmus Krogsgaard.
Ny vært
Som noget nyt er det Lars Hjortshøj, der skal styre slagets gang i programmet.
Han har overtaget tjansen som vært på ”Dine fulde fem” fra Christian Degn.
I februar da optagelserne til den nye sæson var i gang, fortalte Lars Hjortshøj til BILLED-BLADET, at han gik ydmygt til værks.
Hvordan Lars Hjortshøj klarer sig som vært, kan ses, når ”Dine fulde fem” sendes lørdage klokken 20.50 på TV 2 Charlie.