9. feb. 2025
Af Karina Didriksen

Nyforelsket Mathias Käki sætter ord på kærligheden: Sådan mødte jeg min kæreste

Mathias Käki.
Mathias Käki.
Foto: Hanne Juul
”Sommerdahl”-stjernen Mathias Käki har fundet kærligheden igen, og nu sætter han ord på forholdet.

Mathias Käki er et stort smil, når snakken falder på hans store kærlighed.

Den 30-årige ”Sommerdahl”-stjerne afslørede i sommeren 2024, at han havde fået en kæreste, og nu sætter han ord på.

- Ja, jeg har fået en kæreste, der hedder Line. Vi har været sammen i et halvt år, fortæller en nyforelsket Mathias Käki til BILLED-BLADET og tilføjer:

- Lige nu handler det om at hygge sig så meget som muligt med hinanden. Vi vil rigtig gerne rejse og opleve ting sammen.

Mathias Käki afslører også, hvordan parret lærte hinanden at kende.

- Vi mødtes igennem fælles venner, og hun vidste ikke, hvem jeg var, fortæller skuespilleren med et smil og fortsætter:

- Line arbejder med marketing, så det er en anden branche. Man kan sige, at hun jo arbejder kreativt, men det er ret langt fra skuespil.

Mathias Käki dannede tidligere par med danseren Mille Funk. De gik fra hinanden i sommeren 2023 efter seks år som kærester.

Skuespilleren kan opleves i rollen som politimanden Benjamin i sæson 6 af "Sommerdahl".

https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-03/Foto_-Henrik-Petit_TV-2-%286%29.jpg
Mathias Käki som Benjamin i "Sommerdahl".
Foto: Henrik Petit/TV 2

Læs mere om: