Skal spille Bjørn igen: Derfor vender Jesper Groth tilbage i Sygeplejeskolen
Søndag kom det frem, at der i det nye år kommer en ny sæson af ”Sygeplejeskolen”.
Mange af skuespillerne har meddelt, at de også vender tilbage til serien.
Det gør Jesper Groth, der spiller Bjørn også.
I kortene
Når den nye sæson skal optages i starten af næste år, er Jesper Groth blandt holdet af skuespillere.
- Jeg har sagt ja til en sæson mere for lang tid siden. Det ligger i kortene, fortæller Jesper Groth til BILLED-BLADET.
I fjerde sæson har Bjørn fået et godt øje til den nye elev Marie, og den mulige forelskelse udvikler sig måske i den kommende sæson.
Nyder at lave
Jesper Groth glæder sig meget til at vende tilbage til serien.
- Det er noget, jeg nyder meget. Det er meget behageligt at lave. Det lyder næsten dovent at sige, men det er en karakter, jeg kender og hurtigt hopper ind i, fortæller han om rollen som Bjørn.
Det forventes, at den femte sæson af TV 2 Charlie-serien får premiere i efteråret 2022.