13. okt. 2024
Af Liz Rørsig og Karina Didriksen

Sygeplejeskolen er netop slut, men allerede nu er der godt nyt til seriens fans

"Sygeplejeskolen".
"Sygeplejeskolen".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Der er en glædelig nyhed til fans af ”Sygeplejeskolen”, efter at sæson 6 er slut.

Søndag aften løb det sidste afsnit af ”Sygeplejeskolen” over skærmen på TV 2 Charlie.

Der blev både bundet sløjfe på nogle historier, mens andre historier ikke fik nogen klar afslutning.

Der er i den grad lagt op til mere, og heldigvis er der godt nyt til seriens mange fans.

”Sygeplejeskolen” vender nemlig tilbage med nye afsnit, og faktisk er den kommende sæson allerede i kassen.

Optagelserne til sæson 7 gik i gang i foråret i Risby Studierne, og i starten af oktober blev optagelserne færdiggjort.

Seriens forfattere, Claudia Boderke og Lars Mering, giver et lille indblik i, hvad man kan forvente af sæson 7.

- Uden at afsløre for meget kan vi fortælle, at Margrethes (Benedikte Hansen, red.) forsøg med de mandlige sygeplejersker kommer under voldsomt pres i sæson syv, og en uheldig situation bringer hele eksperimentet i fare, afslører forfatterparret til BILLED-BLADET.

Sæson 7 af ”Sygeplejeskolen” forventes at få premiere i 2025.

Læs mere om: