Læs også
Ulf Pilgaards tætteste kollegaer mindes ham i nyt hyldestprogram på TV 2 Charlie
På lørdag blænder TV 2 Charlie op for et hyldestshow til ære for den folkekære skuespiller Ulf Pilgaard, som mandag gik bort.
Her vil en række af Pilgaards bedste og tætteste kollegaer mindes ham.
Blandt deltagerne er Lisbet Dahl, Niels Olsen og Sonja Oppenhagen, som alle har stået Ulf meget nær og arbejdet tæt sammen med ham gennem hans karriere.
Det oplyser Ritzau.
Derudover er den tidligere socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen, Nikolaj Stokholm og Ole Bornedal også blandt dem, der hylder afdøde Ulf Pilgaard i programmet.
"Alletiders Ulf" sendes på TV 2 Charlie lørdag klokken 21.40.