Dennis Ritter efter forfærdelig nyhed om Chris Ankers død: Jeg er i chok
For TV2’s cykelkommentator og vært Dennis Ritter er det et kæmpe chok, at hans gode ven og kollega, den tidligere professionelle cykelrytter Chris Anker Sørensen, er gået bort efter en tragisk ulykke i Belgien.
Ritter giver her til aften udtryk for, at han ikke forstår, hvordan noget så forfærdeligt kan ske.
Ritter kalder Chris Anker for et af de bedste mennesker, han kendte, og han kan ikke fatte, at han ikke er her mere.
Dennis Ritter havde god aften med Chris Anker
I aftes tilbragte Dennis og Chris syv gode timer sammen, og nu skal de altså aldrig ses mere.
Ritter i chok
- Jeg er i chok. Alle tanker til familien, skriver TV 2-værten blandt andet på twitter.
Dennis Ritter og Chris Anker Sørensen har gennem et par sæsoner været en succes sammen som en del af TV 2's stærke dækning af Tour de France.
Også Rolf Sørensen har været med på det fine hold.
Ulykke i Belgien
Den tidligere cykelrytter og TV 2 Sport-cykelekspert Chris Anker Sørensen blev ramt af en bil, da han var ude og cykle i Belgien, hvor han befandt sig for at dække VM i cykling.
37-årige Chris Anker Sørensen døde herefter af sine kvæstelser.