12. jun. 2024
Af Simone Løvstad Kristensen

Andreas H fra Bachelorette blev rørt, da tvillingebror overraskede ham på tv

Andreas H fra "Bachelorette" 
Andreas H fra "Bachelorette"
Foto: Lotta Lemche/TV 2
Da da søde ord væltede ind fra Andreas H's tvillingebror, blev det næsten for meget af det gode.

- Han er en klippe i familien. Han er loyal og behjælpelig, og han er en person, man kan regne med og stole på.

Sådan lyder de søde ord fra Andreas H’s tvillingebror Tobias på en direkte videoforbindelse under en date mellem Andreas H og Lissa i onsdagens afsnit af ”Bachelorette”.

Da Andreas H bliver inviteret på en date af Lissa, bliver han overrasket, da han får at vide, at de skal skype med hans tvillingebror og gode ven, så Lissa kan lære ham bedre at kende gennem hans allernærmeste.

Særligt tvillingebrorens ord rammer Andreas H hårdt.

- Da min bror går på, kan jeg mærke, at jeg lige skal synke en ekstra gang, siger han i programmet.

Selvom det er dejligt med søde kommentarer, håber Andreas H, at de også kommer med nogle pinlige historier, så det ”hele ikke er så rosenrødt”.

Tvillingebroren og vennen fortæller, at han er en ekstrem dårlig danser, og at han har væltet på cykel et utal af gange. Men det er ikke noget, der afskrækker Lissa, tværtimod.

- Mit indtryk af Andreas H er klart blevet bedre. Jeg synes bare, han er endnu sødere nu, lyder det fra Lissa i programmet.

Romantikken mellem Andreas H og Lissa er heller ikke til at tage fejl af. Hen mod slutningen af daten fortæller Andreas H til Lissa, at han har besluttet, at han ikke vil tage imod Sofies rose, og det glæder Lissa.

- Det er rigtig rart at få den bekræftelse, at han gerne vil bruge sin tid og energi på mig, afslutter hun.

I galleriet herunder kan du se alle tvillingeparrene fra "Bachelorette.

Bachelorette-tvillingerne

Læs mere om: