5. mar. 2025
Af Luise Marie Bekker

Anna Lin har haft ondt i maven over Spillet: Først da hun så det på tv, lærte hun sandheden at kende

Vicki Berlin og Anna Lin.
Vicki Berlin og Anna Lin.
Foto: Sille Serup/TV 2
Anna Lin var glad for at finde ud af, at hun ikke så spøgelser i "Spillet". OBS: Der er spoilers i følgende artikel!

Der er dømt kaos og drama i syvende afsnit af "Spillet".

Ingen kan stole på nogen, og løgnene flyver af sted.

Vicki Berlin mistænker de andre for at ville stjæle penge fra gruppens præmiepulje, hvis hun lader dem hente præmien, og derfor sidder hun klar ved døren til at løbe af sted for selv at hente dem.

Det gør i særdeleshed Anna Lin mistænksom - nu tror hun, at Vicki kan finde på at tage af gruppens fælles penge, som de kan bruge til at stemme andre hjem med.

Stikker pengene i BH'en

Og med rette...

For Vicki ender med at stikke 40.000 ned i sin BH.

Anna spørger Vicki meget direkte, om hun har puttet penge i egen lomme, hvilken Vicki benægter.

Vicki "beviser" det ved at vise, at hendes bukser faktisk slet ikke har lommer...

Først lang tid efter lærte Anna sandheden at kende.

- Jeg fandt først ud af, at Vicki rent faktisk havde taget penge fra puljen, da jeg så programmet, fortæller hun og tilføjer:

- Jeg har haft ondt i maven over, om jeg beskyldte hende for noget hun var uskyldig i, så det gør mig glad at se, jeg ikke så spøgelser...

Stemmer sig selv ud

Man skulle tro, at Vicki tager penge af sig selv på grund af hævntørst over, at Anna fik stemt Vickis allierede og gode veninde, Sofie Stougaard, ud.

Men det er ikke det, Vicki bruger pengene på...

I stedet sætter hun alle sine stemmer på sig selv og ender med at ryge ud af programmet.

Mere om: