22. maj. 2024
Af Luise Marie Bekker

Bachelorette-damerne om Peter: Mange af de andre mænd er mere interessante

Lissa, Sofie og Peter.
Lissa, Sofie og Peter.
Foto: Lotta Lemche/TV 2
Kommer "Bachelorette"-damerne mon op at slås over Peter? Næppe!

Peter prøver at kysse Lissa på deres romantiske date, og dagen efter er Sofie nærmest ekstatisk over at få Peter som stjernematch af en astrolog.

Det kan virke som om, der er rift om Peter.

Men det er der ikke, hvis man spørger damerne.

– Jeg havde lige haft en dejlig date med ham, så det stak lidt i maven, at han blev parret op med Sofie, men jeg havde også et godt øje til nogle af de andre fyre, som jeg håbede mere på, jeg ville blive matchet med … Så det var okay, at Sofie og Peter blev matchet med hinanden, siger Lissa – der jo rent faktisk også afviste Peters kys.

Sofie: Havde nok ikke været så interesseret

At Lissas date med Peter bliver så romantisk kunne godt have dæmpet Sofies glæde ved at få Peter som stjernematch.

– Da Peter bliver mit stjernematch ved jeg ikke hvor interesseret Lissa er i ham eller at de havde været på date og hvordan den var gået. Havde jeg vidst at han havde prøvet at kysse Lissa aftenen før og hvor god deres kemi havde været, så havde jeg ikke nok ikke været lige så interesseret i ham, da der også på dette tidspunkt var andre mænd som begyndte at blive meget mere interessante for mig … siger hun.

Det virker altså til, at de to kvinder hver især er ved at snævre feltet ind.

Dog ved de intet om hinandens dates og interesse i mændene.

– Jeg havde slet ikke overblik over, om Lissa og jeg havde interesse for de samme mænd på daværende tidspunkt.

Læs mere om: