Det havde man ikke set komme: Sæsonens første Bachelorette-kys har fundet sted, og hovedpersonerne er overraskende
Det er godt nok de to bachelorettes, Mette Sommer og Julie Kriegler, hvis gunst seksten mænd konkurrerer om i TV 2-programmet ”Bachelorette”, men derfor holder bejlerne sig bestemt ikke tilbage.
Sæsonens første kys var da også et overraskende et af slagsen, da hverken Mette Sommer eller Julie Kriegler var til stede, da det fandt sted.
Det var den ombejlede Boris Hiort til gengæld, der til Ekstra Bladet sætter ord på det tantekys, han og Niklas Olsson gav hinanden i aftens afsnit af kærlighedsprogrammet.
Den unge københavner, Boris Hiort, blev i episode et tilbudt en rose af Julie Kriegler, og allerede i andet afsnit blev han tilmed valgt af Mette til Sommer til den første singledate.
Her greb 26-årige Boris chancen, da han troede, den bød sig. Han forsøgte nemlig at kysse Mette Sommer, der dog afviste ham med begrundelsen, at hun var bange for at brænde sine broer med resten af mændene i huset.
Boris tog afvisningen pænt, men i aftenens afsnit er han alligevel en af hovedpersonerne i en ny kyssescene.
Han og Niklas Olsson befinder sig nemlig i poolen, da sidstnævnte afslører overfor Boris, at han aldrig har prøvet at kysse en fyr. Herefter beslutter de to bejlere at plante et tantekys på hinandens læber.
– Det er ret normalt, der hvor jeg kommer fra. Det er rimelig naturligt. Mine venner og jeg kan sagtens give hinanden et tantekys, og min familie kysser også altid hinanden på munden, forklarer Boris til Ekstra Bladet.
Der var ikke meget kærlighed og romantik forbundet med sæsonens overraskende, første kys. Seerne må derfor væbne sig med tålmodighed lidt endnu, før det afsløres, hvorvidt de to kvinder lader forholdet til nogle af de seksten bejlere udvikle sig.
Du kan se ”Bachelorette” klokken 19:45 hver tirsdag, onsdag og torsdag på TV 2 Echo og på TV 2 Play.
Du kan læse hele artiklen her.