4. apr. 2022
Af Karina Didriksen

Kirsten Lehfeldt fra Minkavlerne: Her er hendes kendte mand og datter

Kirsten Lehfeldt.
Kirsten Lehfeldt.
Foto: Lars H. Laursen
Skuespilleren Kirsten Lehfeldt, der har rollen som Gerda i tv-serien ”Minkavlerne”, har flere kendte familiemedlemmer.

Kirsten Lehfeldt er tilbage på skærmen som Gerda i sæson 3 af TV 2 Zulu-serien ”Minkavlerne”.

Den 69-skuespiller har rollen som familiens overhoved, der er gift med Niels Hausgaards karakter, Niller, og i den nye sæson gemmer hun på en stor hemmelighed.

I virkeligheden har Kirsten Lehfeldt også været gift i mange år, og hendes store kærlighed er også et kendt ansigt.

Siden 1975 har hun nemlig været gift med den 81-årige skuespiller Stig Hoffmeyer.

Han er kendt fra tv-serier som ”Landsbyen”, ”Hotellet”, ”Forbrydelsen 3” og ”Herrens veje”.

https://imgix.billedbladet.dk/20190406_dm_rebecca_laudrups_bryllup_011web.jpg
Foto: Dan Mariegaard

Kendt fra tv

Skuespillerparret har nu været gift i 47 år, og de har givet talentet for skuespil videre til deres datter, som også er en kendt dansker.

Kirsten Lehfeldt og Stig Hoffmeyer er forældre til den 42-årige skuespiller Mille Lehfeldt.

Hun har blandt andet medvirket i tv-serierne ”Lykke” og ”Lærkevej” og kan til næste år opleves i den nye TV 2-serie ”Dansegarderoben”.

https://imgix.billedbladet.dk/20170830_wen_-_film_91web.jpg
Foto: Kaspar Wenstrup

Sæson 3 af "Minkavlerne" har premiere mandag den 4. april kl. 20.40 på TV 2 Zulu.

Læs mere om: