Læs også
Nu kommer fjerde sæson af Minkavlerne: Her er alt, du skal vide
Det var i foråret 2022, at man senest kunne følge Allan, Martin, Niller og resten af familien Christiansen samt resten af lokalområdet i "Minkavlerne".
Nu er de alle tilbage, og selv om myndighederne har slået minkene ned, er der masser af drama i Nordjylland - Allan har nemlig gemt avlsdyrene, og det må for alt i verden ikke opdages.
Derudover opstår der også en række andre problemer i fjerde sæson af "Minkavlerne", ligesom der også dukker en række nye karakterer op. Blandt andre møder Allan enspænderen Tulle, og de to får et godt øje til hinanden.
Se de medvirkende fra fjerde sæson af "Minkavlerne" i galleriet herunder.
Der er premiere på TV 2 Play den 27. august og på TV 2 Echo den 4. september.