Læs også
Her er alle vinderne til Zulu Awards: Melvin stjal showet
Melvin Kakooza blev tidligere på året opereret for en hjernetumor i baghovedet, og den sidste tid har han brugt på at komme helt oven på igen.
Torsdag aften var han tilbage i fin form, da han var med til årets "ZULU AWARDS".
Det blev en aften, som han sent vil glemme, for den 29-årige komiker løb med sejren i alle de fire kategorier, han var nomineret i.
Og da den første skulle gives, blev han rørt til tårer.
Det var nemlig hans mor, Carolyne Kaddu Rasmussen, som pludselig dukkede op på scenen for at overrække prisen til ham og resten af holdet fra "Sunday", som vandt i kategorien "Årets tv-serie".
Man kan se hele det meget rørende øjeblik i klippet herover.